Der Blaue
Reiter, ('Den blå rytter'), tysk ekspressionistisk kunstnergruppe af international
observans, dannet 1911 i München af malerne Wassily Kandinsky, Franz Marc og Augus Macke.
Navnet Der
Blaue Reiter refererer til titlen på et maleri af Kandinsky, hvor en
rytter symboliserer gennembrud og forandring, men det knytter sig også til
Franz Marcs billeder med blå heste.
Gruppen havde
ikke et formuleret program eller repræsenterede en bestemt kunstretning; man
ønskede gennem eksperimentel frihed at vise mangfoldigheden i tidens kunst.
Der Blaue
Reiter afholdt ved årsskiftet 1911-12 en udstilling med 14 deltagere; foruden
Kandinsky og Marc var de vigtigste August Macke, Robert Delaunay og Henri Rousseau.
I foråret
1912 blev der udstillet kunst på papir, og 1912-14 blev en vandreudstilling,
suppleret med værker af Paul Klee og andre kunstnere, vist i en del tyske byer
samt i bl.a. Norge og Sverige.
Der Blaue
Reiter var af stor betydning for udviklingen i 1900-tallets kunst, hvilket
yderligere blev fastslået gennem almanakken Der Blaue Reiter, udgivet af
Kandinsky og Marc i maj 1912 som en forbindelse til det forgangne og et meget
bevidst blik ind i fremtiden.
Der Blaue Reiter blev grundlagt som svar på en anden kunstnergruppe, som Kandinsky var medlem af, Neue Künstlervereinigung München (NKVM), havde afslået Kandinskys maleri Das Jüngste Gericht (Dommedag, The Last Judgement[1]) fra en udstilling. Gruppen var centreret omkring Kandinsky og Marc og havde ikke et klart udtrykt manifest.
Der Blaue Reiter var en af to tyske kunstnergrupper som var vigtige for ekspressionismen, den anden var Die Brücke som blev grundlagt i Dresden i 1905.
Gruppen stod i opposition til den anden betydelige
ekspressionistiske gruppe Die Brücke, og arbejdede ikke med nogen bestemt dogme
eller stil, men stræbte efter et nyt kunstnerisk udtryk, hvor farven og de
åndelige værdier var i centrum. Gruppen var større og løsere sammensat end Die
Brücke. Gruppens øvrige medlemmer bestod af August Macke, Alfred Kubin,
Gabriele Münter og Paul Klee, sidstnævnte var dog kun løst tilknyttet gruppen.
Der Blaue Reiter arrangerede to store udstillinger i München i 1911 og 1912 med deltagelse af et stort antal internationale gæster.
Den første udstilling blev
vist i Galerie Thannhauser og havde deltagelse af bl.a. David og Vladimir
Burliuk, Rousseau, Schönberg og ikke mindst den unge franske kunstner Robert
Delaunay, hvis farveteorier øvede enorm indflydelse på gruppens medlemmer. Den
anden udstilling, der blev afholdt i Galerie Goltz, koncentrerede sig
udelukkende om grafik, tegninger og akvareller med deltagelse af 31 kunstnere,
bl.a. Kirchner, Nolde, Pechstein, Heckel, Picasso, Braque, Arp, Malevich,
Goncharova og Larionov.
Udstillingerne blev sendt rundt til flere store byer i Tyskland.
Udstillingerne blev sendt rundt til flere store byer i Tyskland.
Gruppen gik i
opløsning 1914 med udbruddet af 1. Verdenskrig, men flere af dens medlemmer
blev senere knyttet til kunstskolen Bauhaus, hvis idégrundlag var beslægtet med Der Blaue Reiters
åbne struktur.
Der Blaue Reiter blev opløst i 1914 med 1.
Verdenskrig; Kandinsky vendte tilbage til Rusland. Marc og Macke faldt på
slagmarkerne i Frankrig, og München som et særligt sted for den moderne kunsts avantgarde sluttede
med opløsningen af Der Blaue Reiter.
Kilde:
 |
| "Der Blaue Reiter", et værk af Marc und Kandinsky, hjemmehørende i Basel |
Kommentarer
Send en kommentar