Die Brücke ( Broen)
var en tysk kunstnersammenslutning af ekspressionister, der blev dannet i Dresden i 1905 af
en gruppe arkitektstuderende. Regnes for
banebrydende inden for den tyske ekspressionisme. Den blev udviklet under indflydelse
af Edvard Munch, Paul Gauguin, van Gogh og de franske fauvister, men også af sengotisk tysk træsnit og primitiv
kunst.
De stiftende medlemmer var Fritz Bleyl, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff og Ernst Ludwig Kirchner, som
var gruppens leder. Senere kom Emil Nolde, Max Pechstein og Otto Mueller til. Gruppen fik stor indflydelse på
udviklingen af moderne kunst i det 20. århundrede og lagde senere navn til Brücke Museum i Berlin.
Navnet
referede til Friedrich Nietzsches bog
”Således talte Zarathustra” og blev foreslået af Schmidt-Rottluff.
Gruppens mål var at bygge bro mellem tradionelt tysk nyromantisk maleri og
moderne ekspressionistisk maleri.
Der blev udarbejdet et manifest i 1906,
hvori det blev pointeret, at gruppen ud fra et anarkistisk ideal ville opnå frihed ved at aktionere mod
det kunstneriske og akademiske establishment. Inspirationen var såvel
Nietzsches elitære teorier som ønsket om en revolutionær solidarisering
med masserne. Kunstnerne delte atelier og skaffede sig opbakning ved at lade
publikum blive medlemmer af sammenslutningen. Alle på nær Kirchner var autodidakte; han havde studeret to semestre ved Akademie der Bildenden Künste München.
Die Brücke
var den ene af to grupper, der senere fik stor betydning for modernismen; den
anden var Der Blaue Reiter, som blev
dannet i München i 1911.
Men til forskel fra denne var Die Brückes værker konkret ekspressionistiske.
Inspirationskilderne talte bl.a. Cézanne, Gauguin, van Gogh og Edvard Munch, ligesom gruppen var påvirket af kunst fra Afrika og Stillehavsområdet.
Kendetegnene var et lineært og rytmisk
formsprog, skarpe kontraster og markante grafiske elementer samt en forenkling
af form og farver. Det personlige og oplevede var i fokus i kunsten. Gruppen
anvendte stærke farver og var i lighed med fauvisterne fra Frankrig påvirket af primitivismen, som Brücke-malerne opsøgte på det etnografiske
museum i Dresden.
Men i modsætning til fauvisterne var Die Brücke mere
symbolske i deres anvendelse af farverne, ligesom deres skæve former blev et
kendetegn. De dannede skole gennem deres omfattende brug af træsnit; det blev
en vigtig teknik i 1900-tallets kunst.
Motiverne var
mennesker, storbyliv, portrætter og
modelstudier. Hvert år udgav gruppen en mappe med træsnit og litografier.
Til og med 1908 udviklede
medlemmerne den typiske Brücke-stil. Flere af de prominente medlemmer flyttede
til Berlin i 1911, hvorefter de gradvist udviklede hver sin personlige
stil. Gruppen blev i 1913 formelt opløst. De af værkerne, der
stadig var i tysk eje, blev erklæret som Entartete Kunst i 1935,
beslaglagt og i mange tilfælde ødelagt af nazisterne.
Den tyske
stat efter 2. verdenskrig købte
Brücke-værker fra samlere i flere lande. Samlingen er placeret på Brücke-Museum
i Berlin-forstaden Dahlem, der blev indviet i 1967.
To af kunstnerne, Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff, skænkede ved den
lejlighed nogle af deres mest betydelige værker til museet.
Gå til hjemmesiden for Brücke Museum.
 | |
Kommentarer
Send en kommentar