Halmstadgruppen (1929 - 1979)

Halmstadgruppen var en kunstner gruppe, der bestod af Sven Jonson, Waldemar Lorentzon, Stellan Mörner, Axel Olson, Erik Olson og Esaias Thorén. 

Gruppen fik sit navn på grund af, at de fleste kunstnere havde deres rødder i Halmstad, hvor flere af dem var beboere i området Söndrum.

I årene 1922-1923 studerede Axel Olson i Berlin hos den russiske maler og billedhugger Alexander Archipenko. Erik Olson og Waldemar Lorentzon studerede 1924 hos Fernand Léger maleri akademi i Paris. Selv studerede Stellan Mörner og Esaias Thorén også i Paris på det tidspunkt.

En vigtig rolle for gruppen spillede Egon Östlund som formidlede vigtige kontakter med bl.a. Gösta Adrian-Nilsson og ofte optrådte som deres talsmand. Brødrene  Erik og Axel Olson og Waldemar Lorentzon havde mødt Egon Östlund  da han var tilknyttet Hallandspostens amatør udstilling. Stellan Mörner, Sven Jonson og Esaias Thorén lærte de andre at kende senere. Gruppen kan siges at være blevet dannet i 1929 i samarbejde med Hantverks- konst- och industriutställningen i Halmstad . Den bestod uændret indtil 1979, hvor Stellan Mörner døde.

Halmstad Gruppens medlemmer var i 1920'erne kubister og indførte surrealismen i Sverige i løbet af 1930'erne. I 1930 havde de deres første fælles udstilling i Göteborg konsthal. I 1935 tog de del i udstillingen Kubisme = surrealisme i København. Medlemmer af gruppen udstillede endog  i bl.a. London i 1936 sammen med førende surrealister såsom Salvador Dali og André Breton.

 Dog satte gruppens medlemmer et karakteristisk præg på deres surrealisme, hvor det nordiske lys og  motiv fra den Hallandske kystlinje ofte er nærværende. En anden forskel i forhold til de internationale surrealister er, at de havde en mere tolerant holdning til religiøse elementer i deres  kunst, hvilket er tydeligt i flere af medlemmernes værker.

Selvom medlemmerne blev mere og mere individuelle i deres malerier så bevarede gruppen sit sammenhold i halvtreds år indtil Mörners død i 1979. 

I løbet af 1940'erne og 1950'erne, var de endog forenet i den såkaldte Söndrum koloni sammen med blandt andre Sven X: et Erixson og Carl Fredrik Reuterswärd, et vitalt kulturel kollektiv, hvor nogle gange digterne Elsa Grave og Erik Lindegren sluttede sig til. 

Sidstnævnte blev inspireret af Halmstadgruppen kunst i hans digtning og fortolkede flere af deres malerier til digte (arveladeren 1947).

Allerede i gruppens levetid blev der skabt et permanent udstillingssted på Mjellby kunst gård, nu Mjellby Kunstmuseum i Halmstad. Det har en omfattende samling af Halmstadgruppens værker.

"I hans hænder", lavet af Waldemar Lorentzon