COBRA var en europæisk avantgardebevægelse som havde en relativ kort levetid, idet den kun var aktiv mellem 1949 og 1951.
Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: København (Copenhagen), Bruxelles (Brussels) og Amsterdam (Amsterdam), - heraf det officielle navn CoBrA.
Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: København (Copenhagen), Bruxelles (Brussels) og Amsterdam (Amsterdam), - heraf det officielle navn CoBrA.
COBRA blev dannet den 8. november 1948
i Paris på Hotel Notre Dames café, da seks kunstnere underskrev en kort
erklæring udfærdiget af Christian Dotremont.
Erklæringen tog afstand fra det manifest, som franske og belgiske revolutionære
surrealister havde underskrevet året før. COBRA-gruppens erklæring blev
underskrevet af Christian Dotremont,
Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille.
COBRA-bevægelsen talte i begyndelsen
kunstnere fra den danske gruppe Høst, den hollandske gruppe Reflex og Den Belgiske Revolutionære Surrealistiske Gruppe. Senere
bredte bevægelsen sig til andre lande.
Billedkunstnerisk er gruppen
kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv
stil med inspiration i børnetegninger, nordisk mytologi etc. Gruppen ønskede eksperimentel
fornyelse af det eksisterende kunstudtryk og mange af medlemmerne havde afsæt i
den eksisterende surrealisme. I modsætning til
surrealisterne ønskede COBRA-kunstnerne et abstrakt formsprog, der i større
grad kunne udtrykke det ubevidste, som også surrealisterne ønskede.
COBRA havde desuden en markant
politisk og social dimension, der var baseret på en kritik af samtidens
koldkrigs-samfund.
Der er et COBRA-museum i Amstelveen, Holland. COBRA hed også det tidsskrift, som
bevægelsen stod bag. Det første nummer udkom i København i marts 1949.
Danske medlemmer:
Belgiske medlemmer:
Hollandske medlemmer:
Kommentarer
Send en kommentar